Godt at vide inden du får en virksomhedskonto
Det kan være en stor udfordring for mange at finde hoved og hale i erhvervskonti. Tidligere har det været svært at finde en oversigt over alle priser i Danmark, men har flere hjemmesider sørget for at det bliver nemmere. En af disse er følgende hjemmeside, hvor vi har hentet informationerne om erhvervskonto til denne artikel: https://erhvervskontopris.dk/
Hvorfor skal mit selskab have en erhvervskonto?
Dit selskab skal have en virksomhedskonto (eller erhvervskonto), fordi det tæller som en separat person. Du kan og må ikke anvende din egen konto til at modtage betalinger på vegne af dit selskab. Ligesom du har dit eget CPR-nummer, så har virksomheden et CVR-nummer. Dette nummer er unikt, og det er vigtigt, at kontoen netop er bundet op på det nummer.
Rent teoretisk er det muligt at modtage betalinger til din personlige konto, men hvis banken finder ud af det, så kan de lukke for din personlige konto. Du kan dermed ikke blive kunde igen. Det afhænger selvfølgelig af banken, hvad den endelige konsekvens kommer til at være. Det plejer at stå i vilkårene, at du ikke må anvende din personlige konto til kommercielle formål.
Vi fraråder derfor, at du anvender din personlige konto til dit selskab og får en rigtig erhvervskonto hos en anerkendt bank eller pengeinstitut.
Udover ovenstående forklaring, så er det også vigtigt, at din erhvervskonto kan blive til en NemKonto for dit selskab (det kan din personlige konto heller ikke!). Kort efter du har stiftet dit selskab, får du digital post, hvor du bliver bedt om at vælge en bank, hvor du kan have en NemKonto. Det offentlige udbetaler nemlig kun penge til en NemKonto, og du kender det allerede fra din egen hverdag. Hvis du har betalt for meget i SKAT, så kommer pengene retur på din NemKonto. Det er muligt at registrere danske konti og udenlandske konti som NemKonto, hvor sidstnævnte er mest besværlige, da der skal udfyldes en formular.
Hvordan kan jeg spare penge på oprettelsen?
Hvis du har været inde for at læse om priserne på erhvervskonti, så har du nok set, at det kan være meget dyrt i oprettelse. Visse banker tager op til 5000 kr. for at oprette dig som kunde i deres system. Hvis du er heldig, kan du få en konto hos en billig dansk erhvervsbank eller i en udenlandsk bank, hvor dette gebyr er på 0 kr. – altså der er tale om gratis oprettelse.
Alternativt kan du prøve at forhandle med bankerne. Visse personer har haft held med at forhandle sig til et lavere oprettelsesgebyr eller få det fjernet helt. Det er dog vigtigt, at du har noget at forhandle med. Har du derfor lån eller mange penge stående privat, så er der en god chance for at det er muligt for dig.